Vision

Vision


Produktion af gæs på Sejerø og netværksproduktion med underleverandører på andre småøer opstod som følge af en ambition om at skabe en produktion af en særegen, lokalitetsafhængig kvalitet (terroir) kombineret med et volumen baseret på flere små og mellemstore producenter, der gør det muligt at honorere de lovgivningsmæssige krav, der skal sikre en høj fødevaresikkerhed. En udnyttelse af småøernes særlige forudsætninger for fødevareproduktion er samtidig et forsøg på at bidrage til en bæredygtig udvikling på småøerne på Danmarks kort med identitet og beskæftigelse og forbedrede muligheder for fortsat skolegang, sundhedspleje og kulturudbud for øfolket.