|
Historien om Sejerø-gæssene
Der er ingen ræve på Sejerø, og det er en væsentlig forudsætninger for produktion af fjerkræ på øen. For få år siden gik der fritgående gæs omkring gadekæret i øens største by, Sejerby, ligesom der boede gæs i søen Horsekær ved gården af samme navn. Der er således traditioner bag, at Horsekær i dag har Danmarks største produktion af gæs – fritgående og økologiske, anbefalet af Dyrenes Beskyttelse – og nu med underleverandører på andre øer i Danmark, opdrættet efter samme princip.
Opvækst
Et højt saltindhold i luften og græsset på en ø samt motion i passende mål betyder, at Sejerø-gæssene får en smag og en struktur i kødet som afviger markant fra smagen og strukturen i en konventionelt produceret gås. Gæssene lever de første uger i opvarmet gæslingestald og fodres med økologisk startfoder. Gradvist får de adgang til store græsarealer og tilsåede kornmarker. De høster selv kornet på marken, fortrinsvis mens kornet endnu er umodent og strået grønt og proteinholdigt. Det er bæredygtig produktion, hvor en minimering af brændstofforbruget er en meget væsentlig faktor. De sidste uger før slagtning får gæssene et tilskud af korn og økologisk kraftfoder. Og så har de havudsigt.
Transport og slagtning
Gæssene slagtes under tilsyn af Fødevarestyrelsen fortrinsvis på øerne, hvor de er opvokset, ved anvendelse af mobilt fjerkræslagteri.
Slanke gæs – fede gæs
Mængden af fedt hos gæs afhænger af mange forhold. Sejerø-gæssene har generelt ikke så megen depotfedt som konventionelle gæs opvokset på stald eller bar jord, og det skyldes motionen; vandreturene efter foder på markerne og de mange flyveøvelser. Derfor er der en større muskelmasse hos Sejerø-gæssene – men med en fin fedtmarmorering. Fedtindholdet afhænger også af slagtetidspunktet og vejrliget, idet kulde stimulerer fedtdeponeringen. Gæssene samler herved energiforråd til en kommende vinters strabadser. Sejerø-gæssene er blevet slagtet på forskellige tidspunkter og mængden a fedt kan variere derefter. Sejerø-gæssene er slagtede uden neddypning i vand, og ved stegning bliver der i alle tilfælde fedt i bradepanden.
|
|
